Fødselsdag

S havde fødselsdag i går. Som den flinke mand jeg er, skrev jeg hende et kort.
I den tro, at det kunne jeg sagtens magte. Det tro jeg sgu ikke jeg kan alligevel.
Jeg viste, jeg ikke ville hører fra hende, men man håbede alligevel på at få bare et "tak".
Humøret er i bund, hun styre alt for meget min hverdag.
Jeg magter ikke at lever i håbet om, bare at hører lidt fra hende.

Jeg stoppede hos psykologen i går, så nu må det briste elle bære.
Jeg er ikke i tvivl om at det går fremad, med et par enkle skridt baglæns.
Jeg ved nu, at jeg ikke kan ha nogle som helst kontakt med hende.
Det går kun ud over mig selv i den sidste ende.