onsdag den 27. februar 2008

Hvad er en Blog!?

Hvad er en Blog, Tjaa svaret er uendeligt. Men ifølge Wikipedia er det

"En blog (eller weblog) er en hjemmeside, som opdateres jævnligt med korte tekster (kaldet indlæg eller poster), som regel med den til enhver tid nyeste øverst og med mulighed for, at læserne kan kommentere de enkelte indlæg. Indholdet kan variere fra det personligt dagbogsagtige til det politisk debatterende eller tematiske. En blog er ofte knyttet til en person, men kan også deles af en større gruppe. En person, der skriver blog, kaldes en blogger."

Altså, det er op til bloggeren selv at bestemme indholdet af sin blog.
Og da jeg skrive til hele internettet, og ikke kun til de personer der arbejder på biblioteket, har jeg valgt at gøre noget ud af det.
Og det mest hidsige der rør sig i mit liv i øjeblikket, er mine skov ture og mine psykolog besøg.
For nogle mennesker er det nok lidt ekstremt, men for mig er det nærmest min hverdag.
Så derfor forkomme det mig meget naturligt at snakke om. Ligesom nogle mennesker har en sygdom, som for dem, er en del af deres liv. Og de tænker overhovedet ikke over det når de snakker om det. Men for andre mennesker, er det at gå alt for tæt på, og hører kun privat livets fred til.
Come on,,, vi se da alle tv-avisen, vi ved da hvad der forgår i andre lande, vi interessere da os for politik, hvorfor så ikke for vores egen kollegaer, vores medmennesker.
Hvorfor går vi med skyklapper på, når vi går på arbejde. Og jeg skal ikke peger finger af andre, jeg selv en af dem der går med skyklapper på. Men hvorfor!!?, hvorfor går vi rundt som livløse zombier, når vi går på arbejde. Hvorfor tør vi ikke hører om de mest personlige ting en ens kollegas liv, de ting der gør at ens kollega ha det skidt på arbejde, derhjemme, i hverdagen.
Vi bruger 7 timer om dagen, med en kollega. 37 timer om ugen, 185 timer om mdr. 1850 timer om året. Og jeg ved knap nok hvor min nærmeste kollega bor, eller hvad hendes mand hedder, eller om hun har børn. Jesus!!! Snakke om at arbejde med skyklapper på.

Igoogle

Igoogle og rss, viste sig at være lidt af en gåde.
Jeg har haft en gmail, i en del år nu.
Og Da vi starte på 23 ting troede jeg at det var den vi skulle bruge, var slet ikke klar over at man skulle lave en google konto.
Men efter jeg havde logget mig ind via google kontoen, var det hele meget nemmer.
Men jeg bruge det ikke, da det er meget hurtiger lige at check op selv på en farvorit sites.

fredag den 22. februar 2008

mandag den 18. februar 2008

ADVARSEL: DENNE BLOG HANDLE OM LIVETS KOLDE FACTS. HVIS DU IKKE KAN TÅLE AT HØRER OM DEM OM, SÅ KLIK HER NU.
Jeg havde tænkt mig at denne blog skulle handle om mig selv.
Og som den kloge læser vil sikkert tænker, sikke en idiot,,det gør alle blogge sga da..
Og ja,,det gør de. Så derfor er denne her sikkert ikke meget anderledes end andre blogge.
Bortset fra alle mine stavefejl selvfølgelig.

Men lade os starte


Ja, det er mig på billedet.
Billedet er taget på en af mine skov ture.
Jeg ynder meget at tage i skoven.
Sidder og kigge på bålet og lade tankerne flyde mens natten falder på.
Den aften lavede jeg korteletter (fandt et dødt svin på en mark) med søde kartofler. (mind mig om ikke at spise søde kartofler igen,,not nice:-( )
På denne årstid (16 feb) er der desværre ikke så mange dyr at kigge på (så dog en harer, sidste jeg var afsted), men det er dejligt at ligge om aften i sin pose, og hører vinden i trætoppen.
Og ligge og fantasere om alle dem der kommer og tager en......ikke også J..:-)
Ved ikke hvor kold det var den aften, men jeg havde tage et kondom med, men det fik jeg ikke brug for.
Så det må jeg har tilgode til en anden gang.

Morgenmaden stod på, ja, i gættede det, korteletter med søde kartofler.
Tricket er, når man tager i skoven lige som jeg (altså ala commando= nøgen, nej ikke den slags nøgen. Men så primitivt så muligt) er at finde en frisk pind ca. halvanden tommelfinger tyk.
Den renser man fri for bark, splitter den fra toppen og ned, ca. 20-25cm. Husk den skal værer fri for knaster i det område du vil splitte, ellers risikere du at pinden flækker skævt ved knasten.
Skub forsigtigt din kortelet, (andet kød kan selvfølgelige også bruges,,en halv elefant f.eks.) ind i det stykke du har splittet. (smider nogle billeder op, næste gang jeg er afsted).
Så har du et styk fast klemt kortelet på pind.
De søde kartofler kan enten stikkes i jorden tæt ved gløderne, eller man kan smide dem direkt i bålet. Når skallen er helt sort er de færdig, skallen skarbes af med en kniv.
Jeg tro det er lige meget hvordan man laver dem, søde kartofler bliver aldrig mit stor hit.

Mens jeg ligger i min pose, kommer der pludselige en sms ind på min mobil.
(har den kun med for en sikkerheds skyld)
Får du noget sex! stod der.. Det var fra en god ven, K.
Nej, jeg ligger i en skov..svarede jeg.
K blevet skilt sidste år, og nu har hun åbenbart fundet den helt store lykke.
Det mest trælse ved det er, at hun er nr. 4 i denne uge der har ringet og fortalte hvor lykkelig de var. At nu havde de fundet det de havde ventet på.

Og så vende vi lige tilbage til hvorfor jeg er i skoven.

Jeg bliver nok ikke mere lykkelig af at gå i skoven, der kommer i hvertil fald ikke en hjort forbi der vil gøre mig lykkelig.
S komme i hvertil fald heller ikke forbi.
Hvem dævlen er S, vil det klog læser nok sige.
Men det bringer os tilbage til starten.
For 2 år siden blev jeg skilt, min x kone er ikke verdens mest kærlige person, og da jeg har behov for en, der kan vise mig at hun elsker mig, så kunne det kun gå galt til sidst.
Jeg blev forelsket i en anden, i håbet om at hun også blev skilt, lod jeg mig skille.
Hun blev aldrig skilt, jeg fik aldrig nogle forklaring, hun var åbenbart ikke lige så forelsket i mig, som jeg var i hende.
Har siden hørt at kvinder har utroligt svært ved at tage skridet, og være skyld i at familien bliver splittet op.
Men jeg fik aldrig en forklaring,,,bare tavshed.
Tænker stadig på hende, men ikke i så høj grad, som jeg har gjort.
Men får at gøre en lang historie kort, så gik der et 3/4 år så kom min x kone og spurgte om jeg havde lyst til at prøve igen. Idag ved jeg faktisk ikke hvorfor jeg svarede ja, men det gjorde jeg.
Det holdte i 2x2 dage, så gad hun ikke alligevel, ugen efter flyttet der en ny kæreste ind hos hende.
Det førte lige til 10 gange hos den lokale psykolog.
Ikke fordi det hjalp noget, men jeg fik da snakket med en, om mine problemer.
1 mdr. efter stod hun der igen, altså hende jeg blev skilt for.
Det holde i 14 dage, så var der tavshed igen.

Har oplevede det med 2 andre siden hen, ved sgu ikke hvad det er med kvinde, hvorfor kan de bare ikke tage en beslutning. (Her må gerne kommenteres, netop om det spørgsmål)





For god orden skyld, vil jeg holde alle andre navne end mit eget navn, anonymt.