ADVARSEL: DENNE BLOG HANDLE OM LIVETS KOLDE FACTS. HVIS DU IKKE KAN TÅLE AT HØRER OM DEM OM, SÅ KLIK HER NU.
Jeg havde tænkt mig at denne blog skulle handle om mig selv.
Og som den kloge læser vil sikkert tænker, sikke en idiot,,det gør alle blogge sga da..
Og ja,,det gør de. Så derfor er denne her sikkert ikke meget anderledes end andre blogge.
Bortset fra alle mine stavefejl selvfølgelig.
Men lade os starte
Ja, det er mig på billedet.
Billedet er taget på en af mine skov ture.
Jeg ynder meget at tage i skoven.
Sidder og kigge på bålet og lade tankerne flyde mens natten falder på.
Den aften lavede jeg korteletter (fandt et dødt svin på en mark) med søde kartofler. (mind mig om ikke at spise søde kartofler igen,,not nice:-( )
På denne årstid (16 feb) er der desværre ikke så mange dyr at kigge på (så dog en harer, sidste jeg var afsted), men det er dejligt at ligge om aften i sin pose, og hører vinden i trætoppen.
Og ligge og fantasere om alle dem der kommer og tager en......ikke også J..:-)
Ved ikke hvor kold det var den aften, men jeg havde tage et kondom med, men det fik jeg ikke brug for.
Så det må jeg har tilgode til en anden gang.
Morgenmaden stod på, ja, i gættede det, korteletter med søde kartofler.
Tricket er, når man tager i skoven lige som jeg (altså ala commando= nøgen, nej ikke den slags nøgen. Men så primitivt så muligt) er at finde en frisk pind ca. halvanden tommelfinger tyk.
Den renser man fri for bark, splitter den fra toppen og ned, ca. 20-25cm. Husk den skal værer fri for knaster i det område du vil splitte, ellers risikere du at pinden flækker skævt ved knasten.
Skub forsigtigt din kortelet, (andet kød kan selvfølgelige også bruges,,en halv elefant f.eks.) ind i det stykke du har splittet. (smider nogle billeder op, næste gang jeg er afsted).
Så har du et styk fast klemt kortelet på pind.
De søde kartofler kan enten stikkes i jorden tæt ved gløderne, eller man kan smide dem direkt i bålet. Når skallen er helt sort er de færdig, skallen skarbes af med en kniv.
Jeg tro det er lige meget hvordan man laver dem, søde kartofler bliver aldrig mit stor hit.
Mens jeg ligger i min pose, kommer der pludselige en sms ind på min mobil.
(har den kun med for en sikkerheds skyld)
Får du noget sex! stod der.. Det var fra en god ven, K.
Nej, jeg ligger i en skov..svarede jeg.
K blevet skilt sidste år, og nu har hun åbenbart fundet den helt store lykke.
Det mest trælse ved det er, at hun er nr. 4 i denne uge der har ringet og fortalte hvor lykkelig de var. At nu havde de fundet det de havde ventet på.
Og så vende vi lige tilbage til hvorfor jeg er i skoven.
Jeg bliver nok ikke mere lykkelig af at gå i skoven, der kommer i hvertil fald ikke en hjort forbi der vil gøre mig lykkelig.
S komme i hvertil fald heller ikke forbi.
Hvem dævlen er S, vil det klog læser nok sige.
Men det bringer os tilbage til starten.
For 2 år siden blev jeg skilt, min x kone er ikke verdens mest kærlige person, og da jeg har behov for en, der kan vise mig at hun elsker mig, så kunne det kun gå galt til sidst.
Jeg blev forelsket i en anden, i håbet om at hun også blev skilt, lod jeg mig skille.
Hun blev aldrig skilt, jeg fik aldrig nogle forklaring, hun var åbenbart ikke lige så forelsket i mig, som jeg var i hende.
Har siden hørt at kvinder har utroligt svært ved at tage skridet, og være skyld i at familien bliver splittet op.
Men jeg fik aldrig en forklaring,,,bare tavshed.
Tænker stadig på hende, men ikke i så høj grad, som jeg har gjort.
Men får at gøre en lang historie kort, så gik der et 3/4 år så kom min x kone og spurgte om jeg havde lyst til at prøve igen. Idag ved jeg faktisk ikke hvorfor jeg svarede ja, men det gjorde jeg.
Det holdte i 2x2 dage, så gad hun ikke alligevel, ugen efter flyttet der en ny kæreste ind hos hende.
Det førte lige til 10 gange hos den lokale psykolog.
Ikke fordi det hjalp noget, men jeg fik da snakket med en, om mine problemer.
1 mdr. efter stod hun der igen, altså hende jeg blev skilt for.
Det holde i 14 dage, så var der tavshed igen.
Har oplevede det med 2 andre siden hen, ved sgu ikke hvad det er med kvinde, hvorfor kan de bare ikke tage en beslutning. (Her må gerne kommenteres, netop om det spørgsmål)
For god orden skyld, vil jeg holde alle andre navne end mit eget navn, anonymt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Kvinder er som havet ; uforudsigelige. Når man først har indset og accepteret det, er de lettere at omgås.
Måske skulle du overveje HVOR åben og udleverende du vil være om dig selv?
At du har behov for at læsse af er åbenbart - men det kan måske godt virke lidt påtrængende for arbejdskolleger at skulle forholde sig til?
Ment i al venlighed...
Der er mange måder at gøre ting på. De fleste vælger den letteste. Det har du ikke gjort! Din blog er ikke en sur pligtopgave men et personligt, originalt og tankevækkende bidrag. Med dit indlæg har du sat gang i en væsentlig diskussion om, hvad en blog egentlig er og kan bruges til - og det er netop, hvad en god blog gør: skaber debat og eftertanke. Respekt for det! Og så gør det jo ikke noget, at det også er underholdende og billedskabende læsning - jeg har aldrig smagt søde kartofler, og nu har jeg slet ikke lyst til det!?
Påtrængende? - tjah, man kan jo lade være med at læse det ... Og lade være med at føle sig forpligtet til at reagere ... Det gir problemer, at udlevere private detaljer på jobbet, og fratager een muligheden for at ha et frirum fra den private sfæres bryderier - og det har jeg i hvert fald selv brug for! Men jeg ville også meget nødigt undvære de glimt og lynnedslag af personlighed, som bryder igennem skallen på os kolleger. Hvor ville her dog være fattigt og kedeligt uden!
tja der er mange meninger om det du skriver i din blog.Personligt så opfatter jeg dig som ærlig, og du fortæller lige det der betyder noget for dig. Så det er en af de mangfoldige muligheder en blog kan handle om såsom fagligt til også at være seriøst og det kan jeg kun have respekt for. Kritikken er jo bare, at du tør, at ryste op med nogle følelser som andre er gode til at "henkoge"med ubevidst holdbarhed-tro mig "låget"springer og hvad står så til at redde. Herfra syntes jeg godt om din blog, den giver stof til eftertanke på den "fede"måde
Send en kommentar